Ordren har en værdi af 585 mio. kr. og omfatter alle maskiner til cementfabrikken, der får en kapacitet på 3.500 tons i døgnet og er specielt konstrueret til at kunne modstå de lave temperaturer i området. En del af udstyret skal fremstilles i Rusland ud fra specifikationer, der leveres af FLSmidth. FLSmidth skal levere råmaterialelagre, ATOX rå- og kulmøller, brændstofdoseringsudstyr, en CF silo, et komplet ovnsystem med 5-trins forvarmer, en 3-base ovn og SF Cross-bar køler, klinkersiloer, en OK cementmølle, tre cementsiloer, et komplet pakkeri og et komplet kvalitetsstyrings- og laboratoriesystem. Dette cementprojekt er et af flere, der er under udførelse eller planlagt i denne region som et led i et større udviklingsprogram, herunder forbedring af infrastrukturen. "Ordren bekræfter FLSmidths forventninger til det russiske markeds potentiale. Udover det igangværende udviklingsprogram for regionen, hvor fabrikken skal opføres, foregår der en modernisering af cementproduktionskapaciteten herunder overgang til mere miljøvenlig teknologi. Vi er stolte over, at SGMK har valgt FLSmidth som sin samarbejdspartner i dette forløb," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen. Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udstyret er leveret i midten af 2010. ------------------------------------- Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00. For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com. Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations