FLSmidth køber Summit Valley Equipment & Engineering

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2009/FLSmidth køber Summit Val...

PRESSEMEDDELELSE

 

 

FLSmidth har per 15. december 2009 erhvervet aktiverne i ingeniørfirmaet Summit Valley Equipment & Engineering, som ligger i Salt Lake City i staten Utah, USA.

 

Summit Valley Equipment & Engineering (SVEE) konstruerer og fremstiller modulopbyggede anlæg og udstyr til at udskille guld og sølv, herunder elektrolyseceller til udvinding af ædelmetaller som er førende inden for industrien med hensyn til kapacitet.

 

Den erhvervede teknologi og ekspertise styrker FLSmidths produktportefølje indenfor forarbejdning af ædle metaller betydeligt.

 

SVEE er repræsenteret globalt og har over de seneste 18 år leveret specialudstyr og serviceydelser til 24 lande på seks kontinenter.

 

"Med købet af SVEE tilfører FLSmidth sin mineralforretning en enestående ekspertise indenfor forædling, der udbygger koncernens produktportefølje inden for mineralopberedningsindustrien og muliggør mere komplette løsninger til udvinding af guld og sølv," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

 

Summit Valley Equipment & Engineering har en årlig omsætning på godt 125 mio. kroner. 

 

 

                                           -------------------------------------

 

 

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

 

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

 

 

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations