Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 14-2010, 7. maj 2010
FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af ca. DKK 368m med et firma i Mellemøsten på ingeniørydelser og udstyr til udvidelse af en kobbermine.
Ordren på et kobberprocesanlæg med en kapacitet på 7 mio. tons pr. år omfatter fødeapparater til råmaterialelagre, en SAG mølle, kuglemøller, pumper og cykloner, flotationsanlæg, koncentreringstanke til koncentrat og restprodukter samt koncentratfiltre - en komplet mineralopberedningslinie.
"FLSmidth står stærkt i den globale kobberindustri og denne ordre på en komplet mineralopberedningslinie understreger yderligere vores enestående position som leverandør af totalløsninger til kobberindustrien," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil medio 2013.
-------------------------------------
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations