FLSmidth skal levere udstyr til guldudvindingsprojekt i Canada

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2010/FLSmidth skal levere udst...

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 11-2010, 3. maj 2010

FLSmidth har opnået en ordre til en værdi af DKK 275 mio. fra Detour Gold Corporation på levering af udstyr til selskabets guldudvindingsprojekt ved Detour Lake i det nordøstlige Ontario, Canada (jf. selskabsmeddelelse nr. 07-2010). Fabrikken, der har et åbent brud, får en kapacitet på 55.000 tons pr. dag.

 

Ordren omfatter to semi-autogenmøller, to kuglemøller og en rundknuser.

 

"Canada tilbyder mange muligheder for mineraludvinding og opberedning af guld, kobber og andre metaller. Det glæder os derfor meget at have opnået denne ordre som yderligere styrker vores tilstedeværelse og position i landet som totalleverandør," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

 

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udstyret er færdigleveret ultimo 2011.

 

                  -------------------------------------

 

 

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

 

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

 

 

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations