Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 07-2010, 9. april 2010
Der har været oplysninger fremme i de canadiske medier om, at FLSmidth har modtaget en hensigtserklæring fra Detour Gold på levering af udstyr og maskiner til selskabets Detour Lake guldprojekt i Canada.
I henhold til Lov om Værdipapirhandel skal FLSmidth bekræfte rigtigheden af denne oplysning. Hvis og når aftalen bliver bindende, vil vi omgående oplyse markedet herom.
FLSmidth forhandler løbende mange potentielle aftaler på det globale marked. For at disse betragtes som bindende, forudsætter det udover underskrift af kontrakt, bl.a. udveksling af forudbetaling og garantier, etc.
-----------------------------------
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations