Delårsrapport for FLSmidth & Co. A/S 1. januar til 30. juni 2011

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2011/Delårsrapport for FLSmidt...

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 20-2011, 18. august 2011

Bestyrelsen og koncerndirektionen for FLSmidth & Co. A/S har i dag behandlet og vedtaget delårsrapport for januar-juni 2011.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 samt de yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskaber delårsrapporter. Der er ikke foretaget review og revision af delårsrapporten.

Få adgang til delårsrapporten via FLSmidths website:

www.flsmidth.com/reports/danish 


Delårsrapportens hovedkonklusioner er:

 

Forventninger til 2011 fastholdes, fortsat stærk markedsudvikling og ordreindgang i Mineraler

 

- Ordreindgangen faldt 13% til DKK 11.012 mio. (1. halvår 2010: DKK 12.716 mio.), men steg 11% i Mineraler isoleret set

 

- Ordrebeholdningen er steget 5% til DKK 25.011 mio. siden årsskiftet (ultimo 2010: DKK 23.708 mio.)

 

- Omsætningen faldt 2% til DKK 9.180 mio. (1. halvår 2010: DKK 9.413 mio.), men steg 17% i Mineraler isoleret set

 

- Driftsresultatet (EBITDA) faldt 11% til DKK 935 mio. (1. halvår 2010: DKK 1.047 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 10,2%  (1. halvår 2010: 11,1%)

 

- Driftsresultatet (EBIT) faldt 15% til DKK 709 mio. (1. halvår 2010: DKK 837 mio.) svarende til en EBIT-margin på 7,7% (1. halvår 2010: 8,9%)

 

- Resultat før skat (EBT) faldt 7% til DKK 661 mio. (1. halvår 2010: DKK 710 mio.)

 

- Periodens resultat faldt 5% til DKK 467 mio. (1. halvår 2010: DKK 491 mio.)

 

- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK 325 mio. (1. halvår 2010: DKK 736 mio.)

 

- Forrentet nettoindestående udgjorde ved udgangen af 1. halvår 2011 DKK 687 mio. (ultimo 2010: DKK 1.254 mio.)

 

 

Forventninger til 2011 (uændrede)

 

- Forventningerne til cementmarkedet i 2011 er ca. 65 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (eksklusiv Kina)

 

- FLSmidth & Co. forventer i 2011 en koncernomsætning på DKK 21-22 mia. og en EBIT-margin på 9-10%

 

- For de enkelte forretningsområder forventes i 2011 følgende:

 

Omsætning  
Cement       DKK 9-10 mia.
Mineraler     DKK 10-11 mia.
Cembrit       DKK ca. 1,4 mia.
                
EBIT-margin
Cement       9-10%
Mineraler     10-11%
Cembrit       ca. 4%

 

 

- Effekten af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process forventes at udgøre ca. DKK -90 mio. i 2011 i form af afskrivning af immaterielle aktiver

 

- Den effektive skatteprocent forventes i 2011 at blive ca. 30%

 

- Pengestrømme fra investeringsaktivitet (eksklusiv akkvisitioner) forventes i 2011 at udgøre ca. DKK -900 mio.

 

 

Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen på +45 36 18 18 00.

 

Der afholdes Investor & Pressemøde samt telefonkonference vedrørende Halvårsrapporten i dag kl. 15:00. på selskabets hovedadresse, Se nærmere detaljer herom på:

 

http://www.flsmidth.com/en-US/News+and+Press/News/2011/Investor+Meeting+Q2+2011
    

 

FLSmidth & Co. A/S
Corporate Communications & Investor Relations