FLSmidth overtager Phillips Kiln Services Ltd.

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2011/FLSmidth overtager Philli...

PRESSEMEDDELELSE

FLSmidth har i dag indgået aftale om at overtage den samlede aktiekapital i den amerikanske virksomhed Phillips Kiln Services Ltd., som leverer ovnservice til cement- og mineralindustrien.

Phillips Kiln Services er et veletableret internationalt servicefirma som har specialiseret sig i vedligeholdelse, renovering og reparation af ovne og tilhørende udstyr. Virksomheden beskæftiger sig med alle fabrikater og typer af roterovne, tørrere og tilhørende udstyr og tilbyder cement- og mineralindustrien en lang række højt kvalificerede serviceydelser og kompetencer.

Aftalen om aktiekøbet og den efterfølgende overtagelse af Phillips Kiln Services ligger i naturlig forlængelse af FLSmidths Customer Services-aktiviteter og passer perfekt til de serviceydelser der tilbydes de globale cement- og mineralkunder. Phillips Kiln Services er repræsenteret i mange lande og har et enestående netværk af lokale specialister som kan betjene FLSmidths globale kunder lokalt.  

"Vi forsøger løbende at styrke vores serviceydelser til kunderne. Købet af Phillips Kiln Services supplerer og understøtter vore serviceaktiviteter i cement- og mineralindustrien og vil bidrage til at videreudbygge FLSmidths stærke position inden for Customer Services," udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmusssen. 

Phillips Kiln Services er grundlagt i 1969 og har opnået solide resultater. Virksomheden ligger i South Sioux City, Nebraska, USA og beskæftiger på globalt plan cirka 190 personer herunder joint venture-medarbejdere.

                           -------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

 

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

  

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations