FLSmidth modtager guldordre i Nordamerika

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2012/FLSmidth modtager guldord...

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 05-2012, 7. februar 2012

FLSmidth har opnået en kontrakt til en værdi af cirka DKK 467 mio. fra selskabet Allied Nevada Gold Corp. på at levere udstyr og service til deres guldmine cirka 200 kilometer nordøst for Reno i staten Nevada, USA.

Ordren omfatter levering af to semi-autogenmøller og tre kuglemøller. Anlægget får en kapacitet på mere end 100.000 tons guld- og sølvmalm i døgnet. Med denne kapacitet bliver anlægget det største procesanlæg i Nordamerika, der nogensinde er sat i drift i én enkelt fase.

Tidligere ordrer fra Allied Nevada på FLSmidth udstyr omfatter en primær kegleknuser samt konusknusere til minen til levering i 2012.

"Vores One Source-koncept og vores lokale tilstedeværelse spillede en vigtig rolle for opnåelsen af denne ordre. Kunden kontaktede FLSmidth direkte, og vi er glade for at kunne tilbyde lokal støtte og service, samtidig med at vi leverer driftskapacitet i verdensklasse," udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2015.

              -------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations