Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 11-2013, 31. maj 2013
Der har været oplysninger fremme i magasinet World Cement om, at FLSmidth har underskrevet en kontrakt med Nyumba Ya Akiba sarl (NYA) på levering af udstyr til en cementfabrik i Den Demokratisk Republik Congo.
FLSmidth kan bekræfte rigtigheden af denne oplysning. Hvis og når aftalen bliver bindende, vil vi omgående oplyse markedet herom.
FLSmidth forhandler løbende mange potentielle aftaler på det globale marked. For at disse betragtes som bindende forudsætter det udover underskrift af kontrakt, bl.a. udveksling af forudbetaling og garantier, etc.
-----------------------------------
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til koncerndirektør Per Mejnert Kristensen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. +45 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations