Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet 22-2014, 18. november 2014
Bestyrelsen har i forlængelse af aflæggelsen af regnskabet for 1. - 3. kvartal 2014 besluttet at foretage en diskretionær tildeling af aktieoptioner til 50 nøglemedarbejdere, som ikke er omfattet af koncernens normale aktieoptionsprogram.
Der tildeles i alt 266.950 aktieoptioner til 50 nøglemedarbejdere, som hver især på særlig vis vurderes at kunne understøtte værdiskabelsen i koncernen.
Udnyttelsesperioden er november 2017 til november 2020, og udnyttelseskursen er DKK 278 beregnet som den gennemsnitlige lukkekurs på NASDAQ OMX de første fem børsdage efter aflæggelsen af regnskabet for 1. - 3. kvartal 2014 plus et tillæg (hurdle rate) på 10%. Baseret på en tolv måneders historisk volatilitet på 26,42% udgør Black-Scholes-værdien DKK 10,5 mio. FLSmidth vil købe aktier for at afdække aktieoptionsprogrammet.
-------------------------------------
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations