KØBENHAVN, DANMARK: FLSmidth vinder den globale Top 100 R&D-pris ved R&D 100 for Rapid Oxidative Leach-processen (ROL), hvilket tillader kobberproducenter med kobbermalm af lav eller middel kvalitet at forbigå smeltning.
I de sidste 50 år har R&D 100 været en hitliste for banebrydende R&D med mange tusinde deltagere fra alle slags industrier. FLSmidth vandt i år den globale Top 100 for Rapid Oxidative Leach-teknologien. Med på vinderpodiet var NASA, Johnson & Johnson, MIT og adskillige førende amerikanske forskningslaboratorier, såsom Sandia og Berkeley.
"Vi er utroligt stolte af at være på den globale Top 100 over banebrydende R&D på tværs af industrier og institutioner verden over. Minedrift er verdens ældste industri, men vi kan stadigvæk nytænke processer der får mere ud af verdens naturressourcer. ROL-teknologien er en potentiel 'game-changer' i vores industri," siger den stolte Vice President for R&D, Minerals, Gary Roy, ved modtagelsen af prisen i Washington DC.
ROL-teknologien i 5 punkter
- Kvaliteten på kobbermalm falder globalt. Smeltning, hvilket i øjeblikket er den eneste teknologiske gennemførlige rute til at producere katode-kobber, straffer lav-kvalitetsmalm med store bøder, da det er meget energiintensivt at bearbejde.
- FLSmidths mekanisk-kemiske ROL-proces ligger som en alternativ rute til smeltning, da ROL på økonomisk vis opløser kobber fra primær sulfidkobberkoncentrater af lav til middel kvalitet, så det bliver muligt at producere katodekobber direkte fra koncentrat, i stedet for at sælge koncentratet til en smelter.
- FLSmidth ROL-processens teknologi gør det muligt at udvinde 97-99% kobber fra mineralkoncentrater, der indeholder helt ned til 5% kobber inden for mindre end seks timer; en hurtigere og enklere proces, der bruger mindre energi.
- Processens teknologi tillader derved producenter med små eller middelstore miner, eller producenter med lavkvalitetskoncentrat, at forbigå den dyre smeltning ved brug af deres eksisterende procesudstyr.
- ROL-processen gør det derudover muligt at udvinde metaller fra affaldsstrømmen af processerne.
Globalt Jette Westerdahl Senior Communications Advisor Mobil: +45 3093 1855 jewe@flsmidth.com | USA Gary Roy Vice President, R&D, Minerals Mobil: +180187 17080 GRR-US@flsmidth.com |
FLSmidth er markedsførende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande, leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden. Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 13.000 ansatte hos FLSmidth. Virksomheden havde en omsætning på 20 milliarder kroner i 2015.
Læs mere på www.flsmidth.com