FLSmidth: Langsigtet incitamentsprogram 2017

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2017/FLSmidth: Langsigtet inci...

01.03.2017

Finanstilsynet                              
Århusgade 110          
2100 København Ø

Selskabsmeddelelse nr. 5-2017:

Bestyrelsen i FLSmidth & Co. A/S har i dag tildelt koncerndirektion og nøglemedarbejdere (139 personer i alt) præstationsafhængige aktier som en del af koncernens langsigtede incitamentsprogram.

Det maksimale antal præstationsafhængige aktier, der er tildelt, er 123,487, hvoraf 25,330 vedrører koncerndirektionen. Udnyttelsesperioden er tre år, og udnyttelse vil afhænge af opfyldelsen af ambitiøse finansielle mål. De relevante finansielle mål er EBITA-margin samt netto arbejdskapital i procent af omsætningen, beregnet som tre-års-gennemsnit.
Omkostningen forbundet med programmet er DKK 44 mio. i tilfælde af fuld udnyttelse, baseret på den gennemsnitlige lukkekurs fra den 10.-17. februar 2017 (de første fem børsdage efter offentliggørelsen af årsrapporten).

Såfremt forslag om opdaterede retningslinjer for incitamentsaflønning vedtages af Generalforsamlingen den 30. marts 2017 vil det maksimale antal præstationsafhængige aktier som tildeles koncerndirektionen blive forøget med 2.668 stk., svarende til en værdi på DKK 1 mio. i tilfælde af fuld udnyttelse.
Det primære formål med programmet er at fastholde nøglemedarbejdere og ensrette aktionærernes og deltagernes interesser ved at belønne præstationer i overensstemmelse med strategien og de langsigtede finansielle mål.

-------------------------------------

Kontakt Investor Relations:
Pernille Friis Andersen, +4536181887, pefa@flsmidth.com
Nicolai Mauritzen, +4536181851, nicm@flsmidth.com

Kontakt presse:
Sofie Karen Lindberg, +4530931877, skl@flsmidth.com

FLSmidth er markedsførende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande, leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden. Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 12.000 ansatte hos FLSmidth. Virksomheden har en årlig omsætning på ca. 18 milliarder kroner. Læs mere på www.flsmidth.com