FLSmidth modtager ordre på levering af cementfabrik i Egypten

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2017/FLSmidth modtager ordre p...

PRESSEMEDDELELSE, KØBENHAVN, DANMARK
FLSmidth skal levere cementproduktionslinje til El Sewedy Cement Company i Egypten

FLSmidth har fået en ordre fra El Sewedy Cement Company på design, indkøb og leverance af udstyr til udvidelsen af en cementproduktionslinje. Anlægget skal opføres i Ain Soukhna i Suez Governorate i Egypten.

Ordren omfatter en komplet serie af udstyr, herunder planetgear fra FLSmidth MAAG Gear, afstøvnings- og posefiltre fra FLSmidth Airtech, et kontrol- og automatiseringssystem fra FLSmidth Automation samt veje- og doseringsudstyr fra FLSmidth Pfister. En OK-mølle til formaling af råmateriale og en ROTAX-2®-roterovn er de første af deres art, der bliver installeret i Egypten.

"Vi har opnået denne ordre på baggrund af de nære relationer, vi i snart et årti har haft til en af de største industrikoncerner i Egypten. Vi hjælper i tæt samarbejde med El Sewedy Cement Company med at styrke koncernens produktivitet og effektivitet. Dette understreger FLSmidths styrke som den førende leverandør af markedets mest produktive og energiøkonomiske udstyr og teknologi", udtaler Per Mejnert Kristensen, Group Executive Vice President, Cementdivisionen.


Fakta

  • Omfang: En komplet, teknologisk avanceret cementproduktionslinje med de seneste forureningsbekæmpelsessystemer og teknologi til optimal energiudnyttelse og vedligeholdelsesevne.
  • Udstyr: OK(TM) 39-4 vertikalmølle til formaling af råmateriale, EV(TM) 250x300 Hammerknuser, lagermaskiner til råmaterialelagre, QCX® kvalitetskontrolsystem, ECS/ControlCenter(TM) kontrolsystem, ROTAX-2® roterovn med lav NOx ILC kalcinator og FLSmidth® Cross-Bar® køler
  • Kunde: El Sewedy Cement Company
  • Geografi: Ain Soukhna, Egypten
  • Ordren vil være fuldt leveret ved udgangen af 4. kvartal 2018.


MEDIER

 
   
Global
Kristoffer Bohr Grønbæk
Content Manager,
Group Communications
Mobil: +45 3093 1427
krg@flsmidth.com



  Global
Per Mejnert Kristensen
Group Executive Vice President, Cementdivisionen
Telefon: +45 3618 1800

FLSmidth er markedsledende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden. Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 12.000 ansatte hos FLSmidth. Firmaet havde i 2016 en omsætning på 18 milliarder kroner. Læs mere på www.flsmidth.com