FLSmidth vinder første fase af EPC-kontrakt til guldmine

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2017/FLSmidth vinder første fa...

PRESSEMEDDELELSE, KØBENHAVN, DANMARK 
 
FLSmidth er blevet tildelt første fase af en EPC-kontrakt med Belo Sun Mining Corp. for et procesanlæg til Volta Grande-guldminen i den brasilianske Amazonas-region

Belo Sun Mining Corp. ("Belo Sun") har afgivet en ordre til FLSmidth på første fase af en EPC-kontrakt omfattende ingeniørarbejde, udstyrsleverancer og entreprenørarbejde til guldmineprojektet Volta Grande nær Altamira i Pará State i Brasilien. Kontrakten omfatter gennemførelse af det grundlæggende ingeniørarbejde, udvælgelse af entreprenørfirma og planlægning af opførelsen af procesanlægget.

Belo Sun er et canadisk mineralefterforsknings- og udvindingsselskab med en portefølje, der er fokuseret på guld i Brasilien. Belo Suns største prioritet er at fremme og udvikle Volta Grande-projektet. President og CEO for Belo Sun, Peter Tagliamonte, udtaler: "Det er med stor glæde, at vi indgår et samarbejde med en førende international leverandør af mineteknologi og -udstyr, som har en række gode resultater i Brasilien. Vi er overbevist om, at firmaets store erfaring i landet, og i særdeleshed i Para State, vil være et godt supplement til vores egne ressourcer inden for projektudvikling og minedrift under forberedelsen af anlægsfasen i Volta Grande."

Koncerndirektør for FLSmidths Minerals Division, Manfred Schaffer, tilføjer: "FLSmidth er brancheledende, når det drejer sig om at designe, udstyre og opføre hele processer. Med vores enestående proceskendskab og vores position som markedsleder inden for guldudvinding udfordrer vi konventionerne og finder frem til bedre løsninger."

Efterfølgende forventes FLSmidth som en del af en samlet kontrakt at skulle understøtte udviklingen af Volta Grande guldprojektet med teknologi, design, validering af metallurgisk testarbejde, fremskaffelse og levering af specialudviklet procesudstyr, herunder knuser, mølle, sigter, fortykningsmidler, transportbånd, pumper & cykloner, udvaskningstanke, CO2-regenerering på stedet (CIP), elueringssystemer og det såkaldte gold room, hvor udvundet guld opbevares, anlæg, træning, idriftsættelse og support i opbygningsfasen. Belo Suns estimerede værdi af alle kontraktens faser er omkring USD100 mio.

Belo Sun Mining Corp. skønner, at guldprojektet Volta Grande indeholder mere end 4,8 mio. ounces afmålt og indikeret guld, og at minen i gennemsnit vil producere 167.000 ounces i løbet af 21 år. Volta Grande forventes at blive den største guldmine i Brasilien.

###

Global
Kristoffer Bohr Grønbæk
Content Manager,
Group Communications
Mobil: +45 3093 1427
krg@flsmidth.com
Global
Manfred Schaffer
Group Executive Vice President,
Mineraldivisionen
Telefon: +45 3618 1800


FLSmidth er markedsledende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden. Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for FLSmidth og firmaets 12.000 ansatte. Firmaet havde i 2016 en omsætning på 18 milliarder kroner. Læs mere på www.flsmidth.com