Årsrapport 2017 for FLSmidth & Co.

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2018/Årsrapport 2017 for FLSmi...

Selskabsmeddelelse nr. 1-2018, 7. februar 2018

Solidt driftsresultat trods et vanskeligt år for branchen - positive forventninger

Fornuftige frie pengestrømme. Største ordreindgang siden 2013

Hovedpunkter for 2017

  • Største ordreindgang i de seneste fire år
  • Atter tociftret afkast af investeret kapital (ROCE)
  • Omsætning og EBITA på niveau med forventningerne
  • Solide frie pengestrømme
  • Stærk kapitalstruktur

       

"2017 markerede formodentlig et konjunkturmæssigt vendepunkt, og på baggrund af vores gode positionering og stærke livscyklusløsninger forventer vi vækst i forretningen igen i de kommende år. Ordreindgangen er steget, og opsvinget i mineindustrien fortsætter i 2018, hvorimod markedsvilkårene i cementindustrien forventes at være uændrede," udtaler Thomas Schulz, Group CEO.

Stigningen på 6% i ordreindgangen i 2017 kunne primært tilskrives øget efterspørgsel i Minerals-divisionen i 2. halvår 2017, men også de samlede serviceaktiviteter. Nettoomsætningen faldt med 1% i 2017.

EBITA steg med 18%, og EBITA-marginen steg fra 7,1% til 8,4% grundet en lille stigning i bruttomarginen og et fald i administrationsomkostningerne. Justeret for engangsposter var EBITA-marginen 8,7% (2016: 8,0%). Finansielle poster, selskabsskat og ophørende aktiviteter havde en væsentlig negativ effekt på årets resultat i 2017.

Afkast af investeret kapital steg til 10,4% fra 8,5% i 2016. Som følge af lavere arbejdskapital og positive frie pengestrømme på DKK 952 mio. faldt den nettorentebærende gæld til DKK 1,5 mia. og den finansielle gearing (nettorentebærende gæld/EBITDA) faldt til 0,9 - det laveste niveau siden 2011. På bagrund af den stærke kapitalstruktur foreslås et udbytte på DKK 8 pr. aktie (2016: DKK 6).

Forventninger til 2018
FLSmidth forventer en nettoomsætning på DKK 18-20 mia. (2017: DKK 18,0 mia.) og en EBITA-margin på 8-10% (2017: 8,4%). Afkast af investeret kapital (ROCE) forventes at være på 10-12% (2017: 10,4%).

"Kundernes konstante fokus på øget produktivitet betyder, at der er en stigende interesse for digitale løsninger. Som den førende leverandør af produktivitetsforbedringer ønsker vi at tage digitaliseringen et skridt videre. I kombination hermed oplever vi store vækstmuligheder inden for reservedele og produkter, samtidig med at vi løbende optimerer vores indkøb. Med disse tiltag vil vi kunne udnytte de fremtidige vækstmuligheder," siger Thomas Schulz.

Kontakt

Investorer
Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, pefa@flsmidth.com  
Nicolai Mauritzen, tlf. +45 36 18 18 51, nicm@flsmidth.com   

Medier
Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, skl@flsmidth.com  

Nøgletal for 2017

(DKK mio.) 4. kvt. 2017 4. kvt. 2016 Ændring (%) 2017 2016 Ændring (%)
Ordreindgang (brutto) 4.836 4.544 6% 19.170 18.303 5%
- heraf fra serviceaktiviteter 2.693 2.616 3% 10.710 10.020 7%
Ordreandel, serviceaktiviteter 56% 57%   56% 55%  
Ordrebeholdning 13.654 13.887 -2% 13.654 13.887 -2%
Nettoomsætning 4.943 5.525 -11% 18.000 18.192 -1%
- heraf fra serviceaktiviteter 2.583 2.870 -10% 10.473 10.238 2%
Omsætningsandel, serviceaktiviteter 52% 52%   58% 56%  
Bruttoresultat 1.234 1.301 -5% 4.597 4.581 0%
Bruttomargin 25,0% 23,5%   25,5% 25,2%  
EBITDA før særlige ikke tilbagevendende poster 493 515 -4% 1.732 1.588 9%
EBITA 465 426 9% 1.515 1.289 18%
EBITA-margin 9,4% 7,7%   8,4% 7,1%  
EBITA-margin justeret for engangsomkostninger 9,3% 9,7%   8,9% 8,0%  
EBIT 372 308 21% 1.115 881 27%
EBIT-margin 7,5% 5,6%   6,2% 4,8%  
Årets resultat -185 182 - 74 522 -86%
Pengestrømme fra driften 546 608 -10% 1.065 1.447 -26%
Frie pengestrømme 602 564 7% 952 1.253 -24%
Nettoarbejdskapital 1.833 2.099 -13% 1.833 2.099 -13%
Nettorentebærende gæld -1.545 -2.525 -39% -1.545 -2.525 -39%

 
Der henvises til Investor Room på www.flsmidth.com for yderligere oplysninger.

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer og omkostningsbesparelser og er med til at reducere miljøbelastning. FLSmidth har aktiviteter i 50 lande og hovedkontor i København, og koncernen havde med sine 11.700 ansatte en omsætning på DKK 18 milliarder i 2017. www.flsmidth.com