Delårsrapport for FLSmidth & Co. Group for 1. juli – 30. september 2019

PublishedSeptember 6, 2024
UpdatedOctober 23, 2024
Home/.../2019/Delårsrapport for FLSmidt...

Selskabsmeddelelse nr. 11-2019, 29. oktober 2019

Rekordhøj service-ordreindgang, utilfredsstillende profitabilitet

Hovedpunkter for 3. kvartal 2019

  • Omsætningen øget med 9%
  • EBITA steg 8%
  • EBITA-marginen faldt til 8,0%
  • Stærk service-ordreindgang
  • Lavere kapital-ordreindgang
  • Positive frie pengestrømme

FLSmidths ordreindgang udgjorde DKK 4.571 mio. i 3. kvartal 2019, hvilket er lig med en tilbagegang på 36% i forhold til 3. kvartal året før. Udviklingen skyldes et kraftigt fald i indgangen af kapitalordrer, som blev delvist modvirket af en rekordhøj indgang af serviceordrer kombineret med et usædvanligt stærkt sammenligningsgrundlag i 3. kvartal 2018, hvor FLSmidth bl.a. vandt to store ordrer på cementfabrikker til en samlet værdi på ca. DKK 1,9 mia.

Ordrebeholdningen faldt til DKK 16.088 mio. i forhold til DKK 16.762 mio. ultimo 2. kvartal 2019.

Group CEO Thomas Schulz udtaler: “Global økonomisk afmatning kombineret med udfordringer i forbindelse med ’license to operate’ har medført mere forsigtige forventninger til anlægsinvesteringer i mineindustrien. Denne ’license to operate’ bliver en stadig vigtigere faktor og anses i dag for at udgøre en af de største risici, mineselskaberne står overfor. Det har medført, at visse projekter er blevet udskudt. På den anden side oplever vi stigende interesse for vores bæredygtige teknologier og håndtering af tailings, som mineselskaberne kan bruge til at maksimere sikkerheden og opnå social accept. Den bæredygtige tilgang vinder ligeledes indpas i cementindustrien, og kunder, der ønsker at reducere deres miljøpåvirkning og øge produktiviteten, viser i stigende grad interesse for vores pyro-løsninger, som f.eks. Low-Nox kalcineringsteknologi og vores HOTDISC® systemer.”

Regnskabsmæssig udvikling
Koncernomsætningen udviklede sig som forventet med en stigning på 9% på baggrund af 26% vækst inden for Mining.

EBITA steg 8% til DKK 377 mio., mens EBITA-marginen faldt til 8,0% fra 8,1% i 3. kvartal 2018. EBITA-marginen inden for Mining var negativt påvirket af projekter med en lavere profitabilitet end ventet. Som forventet blev lønsomheden i Cement forbedret.

Den gennemsnitlige investerede kapital udgjorde DKK 15,0 mia. i 3. kvartal 2019. Det var en stigning på DKK 0,6 mia. i forhold til 3. kvartal 2018, som hovedsageligt skyldes arbejdskapital samt overtagelsen af IMP Automation Group. Afkast af investeret kapital (ROCE) steg til 11,2% som følge af højere EBITA for de seneste 12 måneder, delvist opvejet af stigningen i investeret kapital. De positive frie pengestrømme medførte, at nettogælden blev nedbragt med DKK 109 mio.

FLSmidth justerede den 11. oktober sine forventninger til 2019.

Thomas Schulz udtaler: “Vi fastholder omsætningsvæksten og en god fremgang i indgangen af serviceordrer. Derimod har vi oplevet en ugunstig udvikling i vores forretningsmiks i årets løb, og udskydelsen af kapitalordrer har indvirket negativt på vores arbejdsflow og medført lavere absorbering af vores faste omkostninger. Samtidig har nogle mineprojekter leveret lavere lønsomhed end forventet. I lyset af den seneste markedsudvikling og vores finansielle resultater vil vi fremskynde tiltag til optimering af vores forretning, hvilket samtidig også vil øge omkostningerne i indeværende år. Derfor justerede vi tidligere i oktober vores forventninger til helåret. Jeg er overbevist om, at vi med vores forretningsmæssige tiltag i kombination med revurderingen af lønsomheden af vores mineprojekter vil skabe et stærkt grundlag for vedvarende lønsom vækst og værdi for vores aktionærer.”

Den forventede finansielle påvirkning af de forretningsmæssige tiltag er en årlig EBITA forbedring på DKK 100m med fuld run-rate fra slutningen af 2020 og med implementeringsomkostninger på omkring DKK 150m.

Forventninger til 2019
FLSmidth justerede den 11. oktober forventningerne til 2019:

Omsætningen forventes at være i intervallet DKK 20-21 mia. (før 11. oktober: i den øvre ende af intervallet DKK 19-21 mia.)

EBITA-marginen forventes at være omkring 8% (før 11. oktober: i den nedre del af intervallet på 9-10%).

Afkast af investeret kapital forventes at være i intervallet 10-12% (før 11. oktober: 12-14%)

Disse forventninger fastholdes.

Den fulde delårsrapport for 3. kvartal 2019 kan læses her

Kontakt

Investor Relations
Nicolai Mauritzen, tlf. +45 36 18 18 51, nicm@flsmidth.com 

Media Relations
Fleming Voetmann, tlf. +45 53 81 51 28, fleming.voetmann@flsmidth.com

Nøgletal 3. kvartal 2019

DKK mio.3. kvt. 2019 

3.kvt. 2018
Ændring
 (%)
1.-3. kvt.
2019
 

1.-3. kvt.
2018
Ændring
 (%)
Ordreindgang (brutto)4.5717.164-36%15.16517.238-12%
- heraf serviceordrer2.9282.56914%8.3608.2272%
Ordreandel, serviceaktiviteter64%36% 55%48% 
Ordrebeholdning16.08817.228-7%16.08817.228-7%
Omsætning4.7364.3359%14.62413.30010%
- heraf fra serviceaktiviteter2.7032.4899%7.9117.5954%
Omsætningsandel, serviceaktiviteter57%57% 54%57% 
Bruttoresultat1.1261.1260%3.5223.3814%
Bruttomargin23,8%26,0% 24,1%25,4% 
EBITDA før engangsomkostninger45940813%1.4281.24415%
EBITA3773508%1.1761.0749%
EBITA-margin8,0%8,1% 8,0%8,1% 
EBIT29425416%89380111%
EBIT-margin6,2%5,9% 6,1%6,0% 
Periodens resultat19016217%54946618%
CFFO244357 621288 
Frie pengestrømme133248 5254 
Nettoarbejdskapital2.6241.80945%2.6241.80945%
Nettorentebærende gæld2.6931.94239%2.6931.94239%

 
Der henvises til Investor Room på www.flsmidth.com for yderligere oplysninger

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer og omkostningsbesparelser og sikrer samtidig en reduceret miljøbelastning for sine kunder. FLSmidth har aktiviteter over hele verden, og selskabet er med sine 11.400 medarbejdere til stede i mere end 60 lande. FLSmidth omsatte i 2018 for DKK 18,8 mia. www.flsmidth.com

Vedhæftet fil