Resumé af FLSmidth & Co. A/S' ordinære generalforsamling

PublishedOctober 23, 2024
Home/.../2024/Resumé af FLSmidth & Co. ...

COMPANY ANNOUNCEMENT 6-2024
10. april 2024, København, Danmark

Onsdag den 10. april 2024 kl. 16:00 afholdt FLSmidth & Co. A/S ordinær generalforsamling på selskabets adresse, Vigerslev Allé 77, 2500 Valby, med følgende dagsorden:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i 2023
  2. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport for 2023
  3. Godkendelse af honorarer til bestyrelsen:
    1. Endelig godkendelse af honorarer for 2023
    2. Foreløbig fastsættelse af honorarer for 2024
  4. Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Præsentation af vederlagsrapporten for 2023 til vejledende afstemning
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Forslag fra bestyrelsen

     8.1 – Vedtagelse af vederlagspolitik
     8.2 – Ændring af vedtægter
     8.3 – Egne aktier

  1. Eventuelt

---------------------

Ad. 1: Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.

Ad. 2: Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2023.

Ad. 3: Godkendelse af honorarer til bestyrelsen:

a: Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens honorarer for 2023.
b: Generalforsamlingen godkendte den foreløbige fastsættelse af honorarer for 2024.

Ad. 4: Bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte på kr. 4 pr. aktie blev vedtaget ved vejledende afstemning.

Ad. 5: Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten for 2023.

Ad. 6: Generalforsamlingen genvalgte Tom Knutzen, Mads Nipper, Anne Louise Eberhard, Thrasyvoulos Moraitis og Daniel Reimann til bestyrelsen. Yderligere blev Anna Kristiina Hyvönen valgt til bestyrelsen. Gillian Dawn Winckler udtrådte af bestyrelsen.

Ad. 7: Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om genvalg af Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab i relation til lovpligtig finansiel og bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med indstillingen fra revisionsudvalget.

Ad. 8.1: Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om vedtagelse af vederlagspolitikken.

Ad. 8.2: Forslag om forlængelse af bestyrelsens bemyndigelser til at forhøje selskabskapitalen blev godkendt. Bemyndigelserne er forlænget til 10. april 2029 med en samlet maksimal udstedelse af aktier på DKK 100.000.000.

Ad. 8.3: Bestyrelsens forslag omkring bemyndigelse til tilbagekøb af egne aktier indtil den næste ordinære generalforsamling blev godkendt.

Ad. 9: Intet under eventuelt.

Generalforsamlingens dirigent afsluttede den ordinære generalforsamling kl. 17.33. 

58,53 % pct. af stemmerne og aktiekapitalen var repræsenteret på den ordinære generalforsamling.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Tom Knutzen som forperson og Mads Nipper som næstforperson.


Kontakt:
Investor Relations
Jannick Lindegaard Denholt, +45 21 69 66 57, jli@flsmidth.com
Andreas Escherich Holkjær, +45 24 85 03 84, andh@flsmidth.com
Therese Möllevinge, +45 41 37 16 38, tmo@flsmidth.com

Presse:
Rasmus Windfeld, +45 40 44 60 60, rwin@flsmidth.com


About FLSmidth
FLSmidth is a full flowsheet technology and service supplier to the global mining and cement industries. We enable our customers to improve performance, lower operating costs and reduce environmental impact.
MissionZero is our sustainability ambition towards zero emissions in mining and cement by 2030. FLSmidth works within fully validated Science-Based Targets, our commitment to keep global warming below 1.5°C and to becoming carbon neutral in our own operations by 2030. www.flsmidth.com


Vedhæftet fil